Kære alle medlemmer,
Kom med på årets løvfaldstur den sidste søndag i oktober (29/10), hvor vi har haft en ekstra time at sove i efter nattens skift til normaltid. Om formiddagen har afdelingerne forskellige ture, og til frokost er bestyrelsen vært for en klubfælles afslutning med et let traktement – og måske, hvem ved, et festligt indslag eller to. Alle medlemmer er velkomne – det er uanset om man deltager i en af afdelingsturene og den klubfælles afslutning, eller man blot deltager i en af delene. Dog kræver deltagelse i traktementet tilmelding, så vi kan sørge for der er nok til alle.
Afdelingerne melder ud om deres ture de sædvanlige steder. Der vil være gåture, løbeture og MTB-ture, og de starter typisk kl. 10. Men hold øje hvor du normalt ser ture fra Gå-motion, Løbe- og MTB-afdelingerne, så vil det fremgå der. Efterhånden som de specifikke ture annonceres i løbet af de næste par uger, opdateres de også på hjemmesiden. Skulle nogen være interesseret i deltagelse i “en anden afdeling” end man plejer, så kontakt pågældende afdeling – ligesom det gælder resten af året
Den klubfælles afslutning er kl. 12 til ca. 13 og afholdes i klubhuset. Husk tilmelding som skal være os i hænde senest søndag, den 22. oktober. Man kan godt deltage selvom man ikke har tilmeldt sig, men kan så ikke være sikker på der er mad og drikke – og det vil jo være rigtig ærgeligt
Tilmelding til traktementet senest 22. oktober – klik her
Glæder os til vi ses – mange hilsner arrangørgruppen
Flemming og Morten